Projekt 18+ // Mød Mohammad fra Haderslev (for Røde Kors)

21-årige Mohammad er flygtning fra Syrien og har boet i Haderslev i godt og vel to år. Mohammads far rejste i sin tid i forvejen, og siden fulgte Mohammad sammen med sin mor og to brødre. Trods den stærke familiære base har den første tid i Danmark ikke altid været lige nem. Mohammad har været deltager i 18+.

Vi mødes i et klasselokale på den skole, der har vist sig som en positiv omvæltning for Mohammad, nemlig Haderslev Handelsskole. Det vender vi tilbage til.

”Mit problem her i Danmark er sproget. Kun sproget. Danskerne er søde, men det er svært at blive venner med dem, hvis man ikke kan sproget. Med sproget kan man vise, at man ikke er kommet for at lave ballade. Nogle tror, at flygtninge kun vil lave ballade. Hvis jeg ville lave ballade, var jeg blevet i Syrien. Der er der krig,” siger Mohammad.

Derfor mødte Mohammad op på sprogskolens første dag med store forventninger.

”Jeg vidste ikke noget om sprogskole. Jeg troede, at der kun ville være unge mennesker på holdet. Efter to måneder syntes jeg, at det var blevet meget kedeligt at være sammen med gamle mennesker. Det var ikke en god måde at lære sprog på for mig. Så jeg gik til min sagsbehandler og sagde, at det var svært,” forklarer Mohammad.

Sagsbehandleren præsenterede Mohammad for højskole-begrebet, og Mohammad var straks fyr og flamme.

”Vi besøgte Nordfyns Højskole i Bogense og lavede en aftale med forstanderen om, at jeg kunne starte tre uger efter. Dér lærte jeg sprog. Dér fik jeg mange venner,” siger han.

Sproget der forsvandt

Desværre var det ikke et sprog, som passede godt ind i systemet, så efter en sprogtest på VUC var Mohammad tilbage på sprogskole. ”Det var jeg meget ked af, for jeg bruger ikke sproget på sprogskolen. Der er timer i klassen, og så går man hjem og taler ikke mere dansk. Jeg glemte næsten alt, hvad jeg havde lært på højskolen,” siger Mohammad.

Efter fire måneder på sprogskolen mødtes Mohammad atter med sin sagsbehandler. Mohammad fortalte sagsbehandleren, at han var meget ked af at gå på sprogskole, og sagsbehandleren fortalte ham, at der var planer om et nyt projekt for unge flygtninge på en dansk uddannelse. Mohammad var nemlig ikke den eneste, der havde behov for et andet tilbud end sprogskolen. Den 1. september 2017 begyndte Mohammad således på Haderslev Handelsskole.

”Det var meget bedre, for her er der danskere, og jeg snakker næsten hele tiden dansk. Jeg kan mærke, at mit sprog langsomt er på vej tilbage. Det gør mig meget glad,” fastslår Mohammad.

I det hele taget har handelsskolen taget Mohammad med storm, og han overvejer nu at gå handelsvejen.

”I lang tid har jeg tænkt, at jeg skulle være bilmekaniker, men der er så mange muligheder for uddannelse her i Danmark. Nu tænker jeg på, om det i stedet skal være noget med handel. At jeg måske skal blive sælger,” siger han og nikker.

SE VIDEO OM PROJEKT 18+

Tanker om dem derhjemme

En anden og mørkere side af Mohammads tilværelse handler om at forsøge at glemme flugten hertil – og forsøge at lade være med konstant at tænke på alle de tilbageblevne venner, slægtninge og naboer hjemme i Syrien. De, der ikke flygtede.

”Vores rejse til Danmark var farlig, og vi var mange forskellige steder, inden vi kom hertil. Det var usikkert, og meget kunne have gået galt. Det tænker jeg tit på. Og så tænker jeg meget på dem, jeg kender, som stadig er i Syrien. Hvordan klarer de sig? Hvordan er deres liv i Syrien lige nu?” spørger Mohammad retorisk – og fortsætter:

”Jeg bliver meget ked af det. Jeg frygter hver dag, at jeg skal miste en af mine venner eller en fra min familie. Jeg kan ikke glemme det, for man kan jo ikke glemme nogen, man godt kan lide, og som man har kendt hele livet,” konstaterer Mohammad.

Det påvirker hans skolegang, det påvirker hans indsats i fritidsjobbet, det påvirker alt.

”Jeg kan ikke grine, jeg kan ikke lave sjov med mine venner. Jeg mærker bare, at det hele er trist,” siger Mohammad.

Fromme fremtidsønsker

Mohammad har nærmest kun to ting stående på ønskesedlen for det videre liv. Et af disse elementer er ’danske venner’.

”Jeg har ingen danske venner, og det er på grund af sproget. Jeg vil gerne have danske venner, for det er den bedste måde at lære sprog og kultur på. Til gengæld har jeg i Danmark fået det, som jeg kalder ’en ny familie’. Gode nye venner, fantastiske mennesker, som også er flygtninge. Jeg har brug for mine venner hver dag,” fortæller han.

Det andet ønske er ’et normalt og godt liv’.

”Jeg vil gerne have et almindeligt liv, ligesom andre har. Jeg drømmer ikke om at blive rig eller at få et stort hus og en ny bil. Jeg vil gerne være sammen med gode mennesker. Gode venner. Et normalt liv, ja…”

LÆS OM EN ANDEN AF PROJEKTETS DELTAGERE HER

LÆS HELE RAPPORTEN