Fremtiden er ikke længere uvis for den unge flygtning, Delwar. Nu hedder hjemlandet Danmark, det talte sprog er dansk – og super svært at mestre, synes han. Han gør dog gerne forsøget og gør det godt. 18+ har været fantastisk at deltage i, synes han.
Delwar er 17 år, syrisk kurder og bor i Løsning mellem Horsens og Vejle sammen med sin familie, som kom hertil for tre måneder siden. Inden da var han på egen hånd i Danmark i over halvandet år. Han er elev i 9. klasse og en glad og charmerende ung mand, som sætter stor pris på at bo i Danmark. Selvom her er koldt. Det beretter han smilende, da vi møder ham på det lokale bibliotek.
”Jeg er så glad for at være her. Danskerne er søde og vil gerne hjælpe mig med sproget og kulturen. Jeg har søde naboer og rigtig mange danske venner, som har hjulpet mig. Min værge har også hjulpet mig meget. Hvis man er sød mod andre, er de også søde mod dig,” lyder det positive budskab fra Delwar.
Vil kunne det samme som de andre
Al begyndelse er svær, hedder det sig. For Delwar har det svære blandt andet bestået i at få noget ud af undervisningen i skolen.
”Det er jo svært at følge med, når man ikke er lige så god til sproget som kammeraterne. Og jeg vil være lige så god som de andre. Inden min familie kom, var problemet, at jeg savnede dem meget. Jeg kunne ikke koncentrere mig i skolen, og så var det ekstra krævende at lære sprog og de andre ting,” beretter Delwar.
”Når jeg skulle lave lektier, kom jeg nogle gange til at tænke på min far, som betyder rigtig meget for mig. Så tænkte jeg ’bare de var her nu’. Nu, hvor de er kommet, vil jeg gerne være sammen med dem hele tiden, og så kan det være svært at få tid nok til alt det andet – skole, venner, job og sport,” siger Delwar.
Hjælp til selvhjælp
Han understreger dog, at han ikke synes, der er tale om problemer, men blot udfordringer. Igennem 18+ fik han lejlighed til at snakke med andre i samme situation om mulige løsninger – herunder én, der slår flere fluer med et smæk:
“Vi snakkede meget om, at der mangler en klub i Hedensted [centerby i området], hvor flygtninge og danskere kan mødes og lære om hinandens kulturer og sprog. Og hvor vi kan få gode råd om alt muligt og bare hygge os sammen. Problemet er bare, at der kører ikke så mange busser, så det kan måske blive svært for unge fra Løsning, Juelsminde og andre byer heromkring at komme til og fra klubaftener. Men Røde Kors vil undersøge mulighederne, og jeg håber, at de finder ud af noget sammen med kommunen,” forklarer Delwar.
En klub for alle ville også åbne mulighed for, at flygtninge kunne udveksle viden og erfaringer om livet i Danmark.
”Jeg vil gerne lære fra mig og hjælpe andre, og jeg ved, at mange af mine venner har det på samme måde. Faktisk vil jeg rigtig gerne være advokat, fordi jeg elsker at hjælpe andre mennesker. Jeg fik selv en masse hjælp, da jeg flygtede. Jeg var jo kun 15 år. Men det er lidt svært, for jeg ved jo ikke, om jeg bliver i Danmark, eller om jeg skal tilbage til Syrien på et tidspunkt. Og alle lovene og reglerne er jo forskellige de to steder,” siger Delwar eftertænksomt.
Et vigtigt talerør
Delwar har været glad for at være med i 18+, og han håber, at projektet fortsætter:
”Det er en rigtig god idé at hjælpe unge flygtninge, som måske er her alene. Det er med til at sikre fremtiden for os. Workshoppen var virkelig god, og der var mange flygtninge, som gerne ville fortælle om deres problemer. Det var også her, at jeg foreslog at lave en klub for alle unge. For hvis man får [danske] venner, så kan man lære sproget. Hvis man lærer sproget, kan man lære kulturen – og hvis man lærer kulturen, så bliver vores liv bedre i Danmark,” pointerer Delwar.
Han skulle dog lige vænne sig til formen og tonen ved møderne.
”Først var jeg lidt genert over at skulle fortælle om vores problemer, men det er vigtigt, at man gør det. For når vi forklarer, hvordan vores liv er, vil andre mennesker gerne hjælpe os. Det er ligesom, når man laver et projekt i skolen og skal fremlægge noget. Så får man en karakter for det. Her er karakteren et bedre og nemmere liv,” forklarer han.
Delwar er ret beskeden, når det kommer til forventninger og håb for sin tilværelse:
”Jeg vil bare gerne have et godt liv. Min far siger, at man skal være en god elev og arbejde hårdt, så det er det, jeg vil gøre…”